Kongshøj er en af Sejerøs otte bevarede gravhøje fra bronzealderen. I alt er der kendskab til 30 bronzealderhøje på Sejerø. Alle anlagt på øens bakketoppe eller bjerge som Sejerøboerne kalder deres bakker. Da Sejerøfyr skulle bygges, fortælles det, at arbejderne først måtte fjerne en bronzealderhøj.

Bronzealderen regnes i Danmark fra år 1800 f.v.t. og varer til år 500 f.v.t. Bronzealderhøjene på Sejerø er bygget omkring 1400 f.v.t, og er altså opført for 3.800 år siden. De mange høje vidner om en stor og rig befolkning på Sejerø.

Kongshøj er bygget på Sejerøs højeste punkt på øens sydligste del. Fra markvejen langs nordkysten kan man gå over marken hen til højen ad en kort trampesti.

I Kongshøj blev der begravet en fornem person. Vi ved ikke om den gravlagte var en mand eller en kvinde.

Den døde blev lagt i en egekiste, der stod på marken, og over kisten opførte man en mægtig høj af græstørv. Græstørvene skrællede man af markerne omkring den nye høj. Sådan byggede bronzealderfolket deres gravhøje. Anvendelsen af græstørvs er årsagen til at de fleste bronzealderhøje har bevaret deres størrelse og kuplede form.

Var det en kvinde, der blev gravlagt, fik hun sine bronzesmykker med i kisten, var den døde en mand var gravgaverne typisk et sværd og en barberkniv eller ragekniv af bronze.

Den kendteste bronzealdergrav i Danmark er nok Egtvedpigens grav.

Bronzealderen i Danmark var en rig og varm periode. Sejerø lå centralt i Danmark, og var let at komme til og fra. Det er nok forklaringen på rigdommen og de mange høje på Sejerø.

Nogle af de bevarede højene ses tydeligt på øens bjerge fra Sejerøfærgen. I oldtiden har det været et imponerende syn fra havet med gravhøje på de fleste af Sejerøs bakketoppe.