Sejerøs eneste bevarede stendysse ligger meget synligt på øens yderste spids. Dyssen er opført af øens beboere for 5500 år siden tidligt i Danmarks bondestenalder.

For 6000 år siden skiftede befolkningen i Danmark, erhverv, og begyndte at dyrke jorden og holde husdyr, man blev bønder. Førhen var befolkningen alle jægere og fiskere.

Dyssen er en langdysse og er meget velbevaret. Dyssen består af en 10 m x 5 m lang jordhøj. I højens midte er der opført et firkantet stenkammer dækket af en mægtig og 2m lang dæksten. Omkring langhøjen står der flere bevarede randsten. Oprindelig har randstenene stået som en tæt mur hele vejen rundt om højen. Stendyssen har været et imponerende syn fra havet og et signal om Sejerøboernes magt og ejerskab til øen. Gravkammeret er for længst tømt for indhold. I kammeret opbevarede Sejerøfolket de døde forfædres knogler.

Der er kendskab til yderligere fem storstensgrave på Sejerø, men de er alle sløjfede og de store sten er gennem tiden brugt til Sejerøs bygningsanlæg. Sejerø var et godt sted at bo i bondestenalderen. Her var god jord, god jagt og havet var rigt på fisk.

I Danmark blev der i den første del af bondestenalderen i løbet af knap 300 år opført omkring 40.000 storstensgrave. Hvert bygværk har kostet en kæmpe fælles arbejdsindsats. Der skulle samles og transporteres tonstunge sten, og der skulle opføres jordhøje, gravkamre og mure af randsten. Ingen ved hvorfor de første bønder har fundet det nødvendigt at bruge så mange ressourcer på at bygge de mange storstensgrave. Det er opfattelsen at gravanlæggene er en del af en forfædrekult. De levende boede med de døde, og forfædrenes knogler opbevarede man i dyssekamrene, der var knoglehuse. Stod man sig godt med forfædrene, forventede man at de ville påvirke de højere magter, så det blev varmt og solrigt og så der faldt regn, når kornet skulle spire og vokse på markerne. Bønderne ønskede frem for alt at stå sig godt med de højere magter, der herskede over naturkræfterne.

De store byggeprojekter har også styrket fællesskabet og samarbejdet i en tid, hvor det var vanskeligt og krævende at skulle lære og praktisere et nyt erhverv.

Pragtdyssen på Sejerøs sydspids er fredet og mærket med en smuk fredningssten af granit.