Sejerø færgen
 

 

M/F Sejerøfærgen gik i drift den 1. januar 1999. Der er plads til 36 biler og 146 passagerer om vinteren - 245 passagerer om sommeren. Overfartstiden er ca. 1 time.

For pladsbestilling og information mm. kan man ringe til kontoret, åbningstid man. til fre. kl. 08:15 – 11:30 og 12:00 – 15:00 på tlf.: 5959 0018. 

 

Færgens Hjemmeside

 

Links til pladsbestilling:

Sejerø - Havnsø
https://place2book.com/da/choose_ferry_ticket_sales_workflow?ferry_route=1

Havnsø - Sejerø
https://place2book.com/da/choose_ferry_ticket_sales_workflow?ferry_route=2

Nekselø - Havnsø
https://place2book.com/da/choose_ferry_ticket_sales_workflow?ferry_route=3

Havnsø - Nekselø
https://place2book.com/da/choose_ferry_ticket_sales_workflow?ferry_route=4

BEMÆRK: Man kan bestille til bil, bil m/trailer, varevogn, og varevogn m/trailer online. Alle andre enhedstyper såsom bil m/campingvogn, lastbiler osv. skal bestilles via kontoret.

Vi ser dog gerne, at der året rundt under alle omstændigheder altid bestilles plads til køretøjer, da det letter lastningen af færgen.

Udenfor kontorets åbningstid, og i færgens sejltid kan man ringe til færgen på tlf.: 3053 3218, hvis der er ændringer, men det henstilles til at det begrænses.

Mødetid for biler er 15 minutter før afgang, og hvis en reservation ikke ønskes alligevel, skal den afbestilles senest 12 timer før afgang.

Besætningens anvisninger skal følges ved ombordkørsel, og hvis man ikke vil køre på hængedæk når man henvises dertil, mister man sin pladsreservation.

Billetteringen foregår ombord på færgen, og det vil hjælpe styrmanden meget, hvis man har penge eller billet klar, når han går sin runde.

Man kan tilmelde sig sms service på ovenstående hjemmeside, under punktet ”Sms - Trafik info”, og få besked hvis der er driftsforstyrrelse, planlagt værftsophold mm. Dette er ganske gratis.

 

Med venlig hilsen Sejerøbugtens Færger, M/F Sejerøfærgen.

 


Orientering angående Ø-kort

 

Som øbo med fast folkeregister adresse på Sejerø, kan man få et ø-kort. Det giver ret til at sejle gratis fsv. angår person, cykel og invalidebiler. Desuden kan man få klippekort til bil med rabat.

 

Når man sejler skal ø-kortet fremvises, ellers betaler man fuld pris. Man kan heller ikke få et ø-rabatkort til bil, hvis man ikke kan vise sit ø-kort.

 


 

Orientering angående  Studiekort

 

Unge under uddannelse kan få et studiekort, som giver rabat til personklippekort. Det samme gør sig gældende for et bilklippekort.

Det kræves at man kommer med et gyldigt studiekort fra en uddannelsesinstitution.

 

Med venlig hilsen Sejerøfærgens kontor