Sejerø Idrætsforening

Sejerø Idrætsforening.

 

Her på siden vil vi gerne fortælle lidt om os selv, og hvad vi laver i foreningen.

I disse dage deler vi vores nyheds flyers ud til alle synlige postkasser på Sejerø, så ud og kigge i postkassen! og så op på køleskab eller opslagstavle med den, så du/I ikke glemmer et af vores spændende arrangementer i løbet af året.

Du/I kan også læse den her:

 

Nyt fra S.I.F.  2017

Sejerø Idrætsforening har gennem året en del arrangementer som vi selv står for eller i samarbejde med andre foreninger. Vi har et klubhus på banen som vi selv bruger til diverse ting, men vi lejer det også ud til andre foreninger.

Som medlem af S.I.F. er du med til at støtte disse ting. Vi har tre forskellige medlemskaber. Hus-Aktiv koster 200 kr. om året og giver dig mulighed for at spille billard, danse Linedance eller danse Zumba i vores Idrætshuset. Aktivt medlem koster 100.00 om året, og så har du mulighed for bl. a. at spille fodbold eller badminton i skolens gymnastiksal. Et passivt medlemskab koster 50 kr. Man er selvfølgelig velkommen til at betale Hus-aktiv eller aktivt medlemskab uden at deltage, hvis man bare ønsker at støtte med et større beløb end det passive medlemskab.

Ønsker du at forny dit medlemskab eller at blive nyt medlem kan du/I indbetale til vore konto, reg.nr. 5038, konto nr. 1251557, HUSK at skrive dit navn på indbetalingen.

Kunne du tænke dig at hjælpe os til et af vores arrangementer?  Det kan være alt fra at slå de store telte op inden Sommerfesten, til at stå på vandposter til Sejerø Ruden. Så kontakt os

Formand Brian Freese tlf: 24835611 / Mail: sejeroif@outlook.dk

 

Sejerø Runden 1 juli 2017

Vi startede med at løbe Sejerø Runden i 2014, og hvert år kommer der flere deltagere til, i 2016 var der hele 323!!  Der kan løbes 5 km, 10 km og ½ maraton og så er der også en 5 km gå rute.  du kan tilmelde dig allerede nu på følgende link:

https://app.lap.io/event/2017-sejeroe-runden

------------------------------------------------------

Kagens Dag Palmesøndag d. 9 april 2017 kl. 13:00

Er du glad for at spise kage eller for at bage kage? Så er kagens dag noget for dig, enten ved at tilmelde dig som kagebager,  vores eneste krav er at din kage kan deles i min 50 stykker, så flest mulige har mulighed for at smage. Eller ved at møde op og smage alle kagerne. Til vinderen af den flotteste kage og den kage der smager bedst, kvittere vi med en flot præmie. På grund af en meget stor interesse de sidste to år, har vi i år valgt at flytte det store kagebord på i Gymnastiksalen på skolen, så der er plads til endnu flere kageelskere.

Entre 25 kr. og derefter er kager og kaffe gratis.

Vil du tilmelde dig som kagebager, så skriv en mail til sejeroif@outlook.dk

---------------------------------

 

Fastelavn

Vi afholder fastelavnsfest på Sejerø skole. Alle er velkomne, så tag børn, forældre, bedsteforældre eller naboen i hånden og se at kom af sted. Børnene slår katten af tønden, og bagefter er der lidt lege og konkurrencer. Salg af kaffe og kage, alle børn får gratis sodavand, kage og slikposer.

Fastelavn afholdes 26/2 fra kl. 13:30

------------------------------------------------

Bankospil  lørdag i uge 7 og lørdag i uge 41

kl. 19:30

Vi afholder bankospil to gange om året i vores Klubhus. Her er der mulighed for at vinde gode præmier, som f.eks. kød, gavekort, overraskelser og meget andet, og så er der sidegevinster! Kom og vær med til en hyggelig aften og forhåbentlig gå hjem med en af de mange præmier.

-------------------------------------------------------

Tupperware Party d. 19/2 2017

Vi afholder Tupperware party i vores klubhus. Der kommer en konsulent og viser en masse produkter frem, hun har også en masse udgåede produkter med som hun sælger lidt billigere. Så kom og gør et kup. Der kan købes kaffe og kage.

Billard

Der er åbent i klubhuset hver mandag og torsdag aften kl. 19:00 til 22:00.

ZUMBA

 Hver tirsdag danser vi Zumba i Idrætshuset, vi danser til en dvd på storskærm, og danser både simple øvelser og nogle lidt svære hver gang. kl. 19:00 til 20:00

Linedance.

Hver søndag formiddag danser vi Linedanse i Idrætshuset. Vi øver dansene godt igennem inden vi går videre til en ny dans. Fra kl. 10:00 til 11:30

----------------------------------------------

Sommerfest lørdag d. 22. juli 2017

Sommerfesten har været en fast tradition siden 1999, Vi har live musik, underholdning for børn, tombola, ølvogn, hoppepude, pølsevogn, mange forskellige boder og meget mere.

------------------------------------------------------------

Vi håber at se jer alle til et eller flere af vores arrangementer i løbet af året.

Mange hilsener fra Sejerø Idrætsforenings bestyrelse.

 

 

Frivillige hjælpere:

Vi er meget interesserede i flere frivillige hjælpere til sommerfesten. Vi skal bl.a. have hjælp til ølteltet, pølsevognen, tombola, tømme skraldspande, slå telte op det par dage før, og tage dem ned dagen efter. Det er er meget stort arbejde at stable en sommerfest på benene og vi har hårdt brug for flere hænder hvis vi skal fortsætte!!! Er der nogle der har nogle gode ideer til underholdning både for børn og voksne høre vi meget gerne fra jer!!! Skriv en mail til sejeroif@outlook.dk eller kontakt formand Brian Freese.

 

Idrætsforeningens Bestyrelse:

Brian Freese

Lone Nielsen

Betina Geissler

Jon N. Jensen

Gitte Tümmler

Karsten Rasmussen

Lene N. Jakobsen.