Spisesteder

Hvor skal I spise i aften? Her giver vi svaret.

(Vær opmærksom på at udenfor sæsonen, kan der være begrænset eller ingen åbne dage)

 

 

 

 

 

 

Cafe Spætten

 

 

Tine og Sigge fra Spisehuset i Kongstrup er flyttet til Sejerby og Cafe Spætten.

 

Cafe Spætten er en hyggelig restaurant lige i udkanten af Sejerby, Fribrøndsvej nr. 4 (bag brugsen)

Her serveres lækre frokoster og aftenmenuer med Sejerøs og årstidens råvarer. 

 

Åbent det meste af året

 

Husk bordbestilling på tlf: 59590511 / 21518493. 

 

 

Sejerøfærgens cafeteria

Bliver du sulten på overfarten er det ikke noget problem. I Sejerøfærgens Cafeteria sørger Tina for at du kan blive mæt og tilfreds. 

Udvalget af mad og drikke er varieret og spændende og der kommer løbende nye ting til. Bl. a. kan der købes pølser og toast, men også hjemmelavede sandwich og flæskestegssandwich. Slik, kager, is og diverse slags drikkevare er selvfølgelig også en del af sortimentet. Det er også muligt at at købe diverse hæklede nipsting. 

Til højtider er Cafeteriet altid pyntet lidt, og det medvirker til at gøre sejlturen mere hyggelig.

Hold dig/jer opdateret om åbningstider og andet via Sejerøfærgens Cafeteria

 

 

Sejerø Minigolf og Cafe

Start med en frokost bestående af Anitas lækre smørrebrød, tag et spil minigolf eller et af de andre sjove spil, og slut dagen af med en gammeldags vaffelis. 

Ja Sejerø Minigolf og Cafe har meget mere at byde på end bare minigolf.

Der afholdes tit festlige arrangementersom f.eks. Sankt Hans aften. Og ved særlige lejligheder som f.eks. mors dag serveres en helt særlig menu

Hold dig/jer opdateret via Sejerø Minigolf

 

 

Restaurant Sejerø

Restaurant Sejerø er en hyggelig restaurant med stor haveterrasse med udsigt over det bakkede landskab.

Restauranten serverer finere mad med stor respekt for kokkekunsten. Vores råvarer er så vidt muligt økologiske og produceret på Sejerø, og vi benytter gerne naturens vilde planter til at kryddere vores retter. Vores specialiteter er sommerbuk og frisk fanget fisk. Restauranten dyrker egne økologiske grøntsager og krydderurter, som serveres i sæsonen.

Restauranten har åbent i weekender og helligdage frem til højsæsonen 1. juli, hvor vi holder åbent hver dag. Vi har åbent for selskaber året rundt, og leverer gerne mad ud af huset.Sejerø Pizza- & Sandwichbar Kom og nyd din lækre sandwich eller pizza på Sejerø Camping – eller tag den med.

Sejerøvej 3. 4592 Sejerø Tlf. 5959 0138

 

Cafe Sejerø

Lækker økologisk barista kaffe, Hansens Is, pizza, sandwich, wienerbrød. Glassalg fra Sejerø Glas, fadøl, vand og vin, tv, billard og genbrugsmarked.

Hold dig/jeropdateret via Cafe Sejerø

 

Sejerø Camping. Det kunne også være man havde lyst til en pizza.