Kirken på Sejerø er opført mellem år 1250-1300 og hører til en af de yngste af middelalderkirkerne. Den har fornemtlig afløst en trækirke på samme sted. Den første stenkirke blev opført i munkesten og bestod af skib og et hvælvet kor. Vinduer og døre var opført i gotisk stil og derfor spidsbuede. Kirkens udseende har på det tidspunkt været som flere jyske kirker endnu har i dag, uden tårn det man kalder “kullede”. Den førte udbygning af Sejerø kirke sker på sydsiden, hvor der foran mandsdøren opføres et våbenhus. Våbenhuset foran kvindedøren mod nord, bygges først i 1500-tallet. Tårnet er opført i løbet af 1400-tallet opført af munkesten og marksten. På et tidspunkt er der på nordsiden af koret, opført et sakristi, hvor der senere er indmuret en præstedør. Våbenhuset mod syd, er senere ombygget til 2 etager. Samtidig med tårnets opførelse blev kirken kalket hvid. Kirken er teglhængt med et gult kors på nordsiden. Da kirken blev overhvælvet, blev hvælvene dækket af kalkmalerier, alle fra efter reformationen i 1536. Det meste af kirkens inventar stammer fra tiden efter reformation. Således stammer altertavlen fra ca. år 1600 og prædikestolen fra 1623. En undtagelse herfra er døbefonten, der er stammer fra Gotland og er på alder med kirken. Kirkeskibet skal være en af landets ældste. Det forstiller “trefoldigheden” og skulle være givet til kirken af deltagere i slaget ved Kolberger Heide. Kirken har to klokker, en lille fra 1651 og en stor fra starten af 1700-tallet. Om den lille klokke fortælles det at den blev røvet af svenskerne i 1678 og den ringede indtil den blev leveret tilbage i 1681.

Læs om Sejerø Kirkes historie her